DAB-dækning i bilen (Indlæg fra Jesper Kaae)

Goddag på redaktionen!

Vores Peugeot 308 blev i sommeren 2015 bevidst købt med DAB, hvor jeg bad forhandleren garantere mig at det var DAB+. Det virkede upåklageligt!

Pr. 1. oktober, ved overgang til DAB+, blev modtagelsen ringere, men dog acceptabel, skønt jeg langt fra var tilfreds. Flere kolleger har haft samme oplevelse i deres biler.

Siden cirka midt i februar er det blevet nærmest ubrugeligt. Signal 10% af tiden, død radio i de resterende 90 %. Jeg bor i Skanderborg, og kører derudover dagligt til Silkeborg og jævnligt til Aarhus, Vejle, Egtved. Situationen er den samme overalt, inde såvel som udenfor byerne.

En (u-)fornuftig forklaring har jeg ikke kunnet finde nogetsteds. Er det noget, I er bekendt med, og har I eventuelt nogle gode råd?

På forhånd tak!

Venlig hilsen

Jesper Kaae

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *